Når man er forældre, har man en masse ansvar – og det er både ansvar for de store og de små ting. Som forældre skal man opdrage sine børn, så de forhåbentlig vokser op og blive nogle store, sunde og glade mennesker, som ved, hvordan de skal begå sig i verden.

Men før de bliver det, er der selvfølgelig en masse ting, de skal have lært. En af de ting er god tandhygiejne. Som lille er man nok vant til, at det er forældrene der børster ens tænder, men på et tidspunkt bliver man også gammel nok til at lære lidt om, hvorfor det rent faktisk er vigtigt, at man passer på sine tænder.

Her kan du se mere om, hvordan du lærer dine børn noget om god tandhygiejne, og hvorfor det er så vigtigt.

God tandhygiejne begynder som barn

Selvom børn måske umiddelbart virker for små til at forstår, hvorfor tandhygiejne er så vigtig, så er det alligevel en god ide at lære dem det i en tidlig alder – så forstår de det nemlig også tidligere.

Hvis du gør det til en vane at børste deres tænder hver morgen og aften, hvilket også er det, der er anbefalet, så finder de også ud af, at det er en fast del af rutinen – og så må det jo også være vigtigt. Og selvom de så ikke synes, at det at få børstet tænder er det sjoveste i verden, så får de i det mindste en fornemmelse for, at det er noget, man skal.

Tænderne skal gerne holde hele livet

Når dine børn bliver en smule ældre, kan du desuden begynde at fortælle dem lidt om, hvorfor det rent faktisk er så vigtigt at passe på sine tænder. Her kan du eksempelvis bruge den glimrende børnebog Karius og Baktus, som for nogle børn er en meget skræmmende historie, som i hvert fald gør, at de børster deres tænder.

Ellers kan du også bare fortælle dine børn om, at tænderne skal være der hele livet, og at det ikke er så ligetil at få nogle nye, hvis man ikke passer på dem, som man har – hvis de er store nok, vil de kunne forstå det.

Hvordan lærer man børn om tandhygiejne?

Selvom man har sat sig for, at børnene skal lære noget om tandhygiejne, så er det ikke altid lige let at få det til at blive til virkelighed. Men her kommer der et rigtig godt bud på, hvordan du kan gøre det, hvis du ikke synes, at dine metoder har båret frugt indtil videre.

Det er eksempelvis en ide at tage dine børn med til en tandlæge, så de først og fremmest kan høre noget om, hvorfor det er vigtigt at passe på tænderne, men også for at høre det fra andre end ens sure forældre, som man jo synes skal bestemme det hele i den alder.

Det kunne eksempelvis være en tandlæge Slagelse, hvis du befinder dig i det område – det vigtigste er bare, at dine børn lærer noget om god tandhygiejne.

Lær dine børn om god tandhygiejne

Post navigation