Mine børn kan ikke sidde stille. De løber, hopper, klatrer, leger konstant. Da vi fik hund var jeg faktisk lidt nervøs for om det ville blive for meget – for mange energikilder i ét hus. Men det viste sig at være en af de bedste kombinationer. Hunden og børnene har samme energiniveau, og de holder hinanden beskæftiget på måder jeg ikke havde forestillet mig. Det er ikke altid problemfrit, og der har været en del læring involveret, men nu er de en perfekt match.

Før vi fik hund skulle jeg konstant finde på aktiviteter til børnene. Legeaftaler, legeplads, aktiviteter. Det var udmattende at holde dem underholdt. Nu har de hunden. De leger sammen i haven i timevis. De finder på spil, træner tricks sammen, bygger forhindringsbaner. Jeg skal stadig overvåge fordi små børn og hvalpe kan være en dårlig kombination hvis det går galt, men de underholder virkelig hinanden. Det har givet mig meget mere ro til at faktisk få lavet ting fordi børnene er beskæftiget med hunden.

Motion bliver naturligt

Mine børn går nu lange ture dagligt fordi hunden skal luftes. Før skulle jeg motivere dem til at gå tur – det var altid en kamp. Nu vil de gerne med fordi hunden er med. Vi går i skoven, på stranden, rundt i nabolaget. Børnene løber, hunden løber, alle får brændt energi af. Det er blevet vores fælles aktivitet som familie, og det er faktisk ret hyggeligt. Jeg tror vi går dobbelt så meget nu som før vi havde hund, bare fordi det er blevet rutine.

Min ældste på syv år har faktisk udtrykt at hun synes gåture er sjove nu. Før hadede hun det. Forskellen er hunden. De leger sammen på turen, hunden finder pinde børnene smider, de opfinder fantasilege hvor hunden er med. Motion er blevet til leg i stedet for en pligt. Det er guld værd for børns sundhed at de bevæger sig så meget uden at tænke over det som motion.

Ansvar på passende niveau

Jeg ville elske at sige at mine børn tager ansvar for hunden, men ærligt gør de ikke. De er seks og otte år, og det ville være urealistisk at forvente det. Men de hjælper på måder der passer til deres alder. De fylder hundens vandskål når den er tom. De giver morgenmad når jeg laver vores morgenmad. De samler hundens legetøj op før vi går. Det er små ting, men de lærer at have ansvar er del af at have dyr. Og vigtigst – de lærer at dyr har behov der skal opfyldes uanset om man har lyst eller ej.

Der var en periode hvor min datter lovede at gå tur med hunden hver dag. Det holdt i fire dage. Så var det ikke sjovt længere. Vi havde en samtale om at ansvar ikke handler om hvad der er sjovt, men om hvad der er nødvendigt. Hun forstod det ikke rigtig dengang, men nu et år senere ser jeg at hun har internaliseret det. Hun brokker sig mindre når hun skal hjælpe med hunden fordi hun har accepteret at det er sådan det er. Det er langsom læring, men det virker.

Empati udvikles gennem hundekontakt

Mine børn lærer at læse hundens signaler. Hvornår vil den lege, hvornår er den træt, hvornår skal den have ro. I starten var de ikke gode til det – de ville lege med hunden hele tiden uanset hvordan hunden havde det. Men gradvist har de lært at se på hundens kropssprog. Nu siger min søn ting som “Bella er træt, hun skal sove nu” og lader hunden være i fred. Det er empati der kom fra at have hund. De lærer at tænke på andre end sig selv, at respektere grænser, at være opmærksomme på andre væseners behov.

Den empati overfører faktisk til andre områder. Min datter er blevet bedre til at se når hendes lillebror er træt eller ked af det. Hun siger det er fordi hun lærte at se det på hunden først. Det lyder måske underligt, men det giver faktisk mening. Børn lærer lettere gennem dyr end gennem abstrakte forklaringer om at tænke på andre.

Hygiejne og sikkerhed er konstant læring

Små børn forstår ikke hygiejne naturligt. De klapper hunden og putter fingrene i munden. De ligger på gulvet hvor hunden har ligget. Det er bare sådan små børn er. Vi har arbejdet meget på håndhygiejne. Efter hundekontakt skal der vaskes hænder før mad. Det tog måneder at få det til at sidde, men nu er det automatisk. Og ærligt er det jo ikke en dårlig vane at have generelt.

Sikkerhed var også en bekymring. Små børn kan være for hårdførte med dyr. Trække i ører, kramme for hårdt, genere når hunden sover. Vores hvalp var heldigvis meget tålmodig, men vi arbejdede hårdt på at lære børnene passende adfærd. “Blid, blid” blev manteret i måneder. Og igen, langsom læring men det kom. Nu er min yngste ret god til at være forsigtig med hunden, og det er vigtigt både for hendes og hundens sikkerhed.

Struktur kommer naturligt

Hunden skal have foder kl 7 og 18. Det er ikke til diskussion. Det betyder vores familie lever efter en struktur nu. Vi spiser også cirka samme tider fordi det passer med hundens tider. Vi går tur omkring de samme tidspunkter hver dag. Den struktur er faktisk god for børnene. De trives med forudsigelighed, og hunden tvinger den forudsigelighed ind i vores hverdag.

Før var vi meget spontane. Nu planlægger vi. Hvis vi skal noget om søndagen skal vi sikre hunden er blevet luftet først. Hvis vi skal væk i en weekend skal vi finde nogen til at passe hunden. Det lyder måske som en begrænsning, men det har faktisk gjort os bedre til at planlægge generelt. Og børnene lærer at livet ikke altid kan være spontant – nogle gange skal man planlægge og tage ansvar.

Legekammerater på fire ben

Når mine børns venner kommer på besøg er hunden ofte det første de vil lege med. Det sociale samvær har faktisk fået en ekstra dimension fordi hunden er der. Børnene leger sammen med hunden, opfinder spil, lærer hinanden tricks de har lært hunden. Det er blevet en naturlig del af deres sociale liv. Og nogle af børnenes venner har selv fået hunde bagefter fordi de så hvor sjovt det var hos os. Vi har faktisk startet en lille trend i vores vennekreds.

Hvad jeg ville sige til andre familier

Hvis I har aktive børn og overvejer hund – det kan være en rigtig god kombination. Men vær forberedt på at det kræver arbejde i starten. Børn og hvalpe sammen er kaos indtil alle har lært reglerne. Men når det først fungerer, er det fantastisk. Børnene får motion, ansvar, empati, en legekammerat der aldrig siger nej til at lege. Hunden får masser af opmærksomhed og aktivitet.

Men få hjælp til træningen. Kaufmanns lærte både vores børn og os voksne hvordan vi skulle håndtere hvalpen. Det gjorde overgangen meget lettere. Og vær realistisk om børnenes alder – små børn kan ikke tage fuld ansvar uanset hvad de lover. Men de kan lære aldersvarende ansvar, og det er værdifuldt i sig selv.

Nu kan jeg ikke forestille mig vores familie uden hund. Børnene og hunden hører sammen. Det var en god beslutning, selvom det var hårdt i starten. Og jeg tror vores børn bliver sundere, mere ansvarlige, mere empatiske mennesker fordi de vokser op med hund. Det er mere værd end alle de ture jeg skal gå i regn og blæst.